Sådan genkender du rottelort
Derfor er rotter et stort problem
Rotter er skadedyr, og derfor er det også et stort problem, hvis du har rotter i hjemmet. Et større problem bliver det også, hvis du ikke reagerer på det og får gjort noget ved det. Jo længere du venter, jo større skade kan rotterne nå at gøre. Rotter bærer nemlig på sygdomme og kan udgøre en sundhedsrisiko for både mennesker og andre dyr. Derudover kan rotten også forårsage materielle skader på installationer i huset, der kan være potentielt farlige.
Tegn på at du har rotter i hjemmet
- Er der en særlig lugt i dit hjem, der minder om en blanding mellem kloak og svinestald, kan det være et tegn på rotter.
- Er der vand på toiletbrættet eller rundt om toilettet, kan det være et tegn på, at det er rottens vej ind i dit hus.
- Er der små fedtede løbespor langs væggen, bjælker, rør eller lignende. Så kan det være det er rottens løbespor.
- Er der små pibelyde fra under dit gulv, så kan det også være et tegn på rotter.
- Sidst men ikke mindst, er der rottelort, har du nok også besøg af en rotte.
Sådan genkender du rottelort
Rottelorte er aflange og mørke som muselort – men bare markant større. De er cirka 17 millimeter i længden og 6 millimeter i tykkelsen. Rottelorten har form som et riskorn, og de vil ofte ligge langs de faste fedtede løbespor, som du måske har opdaget rundt omkring i dit hus. Rottens lort er mørk eller mørkebrun. Det kan være svært at adskille rottens lort fra musens. Men du er sikker på, at det er en rotte på størrelsen af lorten. Musens lort er nemlig kun omkring 6 millimeter i længden. Er der tegn på, at du har rotter, så er det altså med at få dem afskaffet øjeblikkeligt. Har du rotter i hjemmet kan du få professionel hjælp til rottebekæmpelse.